Velkommen til København Parterapi – erfarne parterapeuter i København

Vi er parterapeuter og tilbyder parterapi i vores klinikker, der ligger i København K og Tårnby.

Et af de vigtigste valg, vi træffer i vores liv, er valget af en partner. Et liv som er delt med en anden, giver en følelse af tryghed og stabilitet, som også har stor psykologisk betydning for begge parter som enkeltpersoner. Et parforhold karakteriseret ved fred og lykke, kan fungere som den primære drivkraft for løsningen af livets øvrige problemer. Men intet ægteskab eller parforhold er perfekt, og hvis kommunikationen mellem parterne ikke foregår på en gensidig og effektiv måde, kan det ofte begrænse glæden i forholdet og påvirke begge enkeltpersoner psykisk.

I parterapi arbejdes der med alle de problemer, som kan opstå i parforholdet. I terapien fokuseres der på de aktuelle problemer. Formålet er at vejlede par til, at forstå og forbedre deres kommunikation og problemløsningsfærdigheder. Varigheden af parterapien afhænger af problemstillingen, men oftest er der tale om kortere terapeutiske forløb. En typisk behandling inddrager begge enkeltpersoner. I nogle tilfælde kan en af parterne have et ønske om at løse bestemte problemer i forholdet, mens den anden part ikke ønsker, at konsultere en parterapeut. I sådanne tilfælde kan den ene person begynde alene i terapien.

Uanset årsagen kan parterapi hjælpe jer med, at forbedre jeres parforhold, og begrænse svære følelser som frygt, stress, sorg, der også kan påvirke andre områder af jeres liv. I alle sociale relationer kan der i perioder opstå problemer. Parterapi kan hjælpe jer til overvinde problemerne, og til at træffe de rigtige fremtidsbeslutninger for jeres forhold.

Parterapi hos en parterapeut

Årsagerne til at par ønsker, at konsultere en parterapeut varierer meget, men de mest almindelige problemstillinger involverer:

Utroskab
Skilsmisse og separation
Kulturelle og familiære konflikter
• Økonomi
• Ledighed
• Kommunikationsproblemer
Seksuelle problemer
• Stof- og alkoholmisbrug
• Fysiske eller psykiske problemer
• Konflikter om børneopdragelse
• Ufrivillig barnløshed
• Vrede